Tak for støttenSiden 2007 har Hjerteforeningen sat fokus på kvinder og hjertekarsygdomme. Målet er over en femårig periode at indsamle minimum 15 mio. kroner til forskning på området. Vi er godt på vej. I 2007 lykkedes det at samle ca. 2 mio. kroner ind - i 2008 blev det til yderligere 4 mio. Og i år, har vi indtil videre samlet 3,5 mio. ind, men salget af de mange produkter, der støtter forskningen fortsætter. Kig forbi www.elskhjertet.dk - vi har stadig brug for din hjælp, så vi i fremtiden kan sikre flere kvinder med hjertekarsygdom en optimal behandling.
Vi vil gerne takke de mange der allerede har støttet kampagnen; de mange private, der enten har købt varer, eller støttet kampagnen via en donation, vores fantastiske samarbejdspartnere, der har støttet med design af produkter eller sikret salget af armbånd og halskæder, alle de frivillige som har sat fokus på kampagnen lokalt og ikke mindst vores uundværlige ambassadører, som har gjort det muligt at få udbredt så stort et kendskab omkring budskabet.
Send gerne nyhedsbrevet videre til dine veninder med en kærlig opfordring om at støtte Elsk hjertet!
Jul er hjerternes tidStøt kvinders hjerter og bestil dine julegaver på www.elskhjertet.dk. Du kan stadig få de populære armbånd og halskæder til kun 25 kroner pr. stk. NYHEDER: Måske du allerede har set det, men vi har netop fået nye varer – en lækker taske fra Friis & Company samt nogle meget flotte smykker fra JEWLSCPH. Med fokus på kvindehjerter har Anywho og Friis & Company skabt tasken Bag-up the heart.
I 2008 kunne Friis & Company fejre salget af sidste års taske ved at donere næsten 400.000 kroner til forskning i kvinders hjerter. I år har Friis & Company skabt en taske med über-bloggerne anywho. Et nyskabende samarbejde, der for første gang i Danmark forener bloggere og et brand… og så i velgørenhedens navn. Bag-up the Heart er en taske i sort kanvas med frynser og koster 399 kroner. Du støtter forskning i kvinders hjerter med 200 kroner ved køb af tasken. JEWLSCPH har lanceret smykkeserien Kvindehjertet. Smykkeserien består af halskæde og øreringe i 24 karat forgyldt sølv med hjerteformet, håndslebet røgtopas. Alt overskuddet fra Kvindehjertet går til forskning i kvinders hjerter. Lang halskæde: Kr. 749. Kort halskæde: Kr. 699. Øreringe: Kr. 599.
Legatuddeling til fordel for Elsk hjertet
Den 25. februar 2010 afholder vi legatuddeling til fordel for kampagnen. Det sker i selskab med kampagnens ambassadører og samarbejdspartnere. Arrangementet afholdes på Hotel Skt. Petri i København fra kl. 16.00 – ca. 20.30. Ved arrangementet uddeles de indsamlede midler fra kampagnen til forskning i kvinder og hjertekarsygdom. Derudover vil der være faglige indlæg og underholdning. Pris og program vil primo januar kunne læses her
Ved arrangementet donerer Hotel Skt. Petri lokaler og dele af forplejningen. Hvis du ønsker at donere et større beløb til forskningen, er du meget velkommen.
Send en mail til elskhjertet@hjerteforeningen.dk, så sikrer vi dig en billet, efter først til mølle princippet. Skriv navn på deltager(e), adresse og telefonnummer, samt hvor meget du/I ønsker at donere udover prisen. Det vil også være muligt at donere ekstra beløb på selve dagen.
Toproer støtter kvinders hjerterFørste danske kvinde ror over Atlanten og samler ind til Elsk hjertet kampagnen 31-årige Lise Kronborg er i disse dage på vej til La Gomera ved Tenerife for at deltage i verdens hårdeste kaproning over Atlanterhavet. Sammen med sin makker, Allan Lyngholm, er hun en del af en 12-mand stor besætning, som skal ro 5.000 km over Atlanten på båden Britannia III. Målet er at slå verdensrekorden i oceanroning på 33 dage og 7½ time. Holdet begynder turen den 6. december og forventer at nå målet på Antigua den 7. januar. I forbindelse med kaproningen støtter Lise Kronborg Elsk hjertet kampagnen. Efter løbet donerer hun fem foredrag, hvor hun vil fortælle, hvordan hendes fysik, psyke, hjerte, viljestyrke og dømmekraft blev udfordret på turen.
Udbrændthed øger kvinders risiko for hjertekarsygdom
Det går ud over hjertet, når danske kvinder føler sig udbrændte. Nyt studie viser, at følelsen af udbrændthed øger kvinders risiko for at få en blodprop i hjernen til over det dobbelte.
Læs hele artiklen her
Arrangementer til fordel for Elsk hjertetDer har været utrolig mange arrangementer rundt i landet af forskellig art afholdt til fordel for kampagnen Elsk hjertet. Der har været blodtrykmålinger i mere end 50 Matas butikker, der har været foredrag arrangeret i samarbejde med foreningen Aktive Kvinder i Danmark, Ladies Circle har samlet midler ind til sagen, Skodsborg Vigør Center har danset for kvinders hjerter, der har været en design- og håndværksdag på Rigshospitalet, børn og unge har samlet penge ind i forbindelse med landskamp i Parken, politikere i Køge har slået et slag for kampagnen samt andre arrangementer i kampagnens navn. Vi er utrolig glade for, at så mange har valgt at støtte op om kampagnen!

|
|
|
En lille sød jule- eller kalendergave. Køb et armbånd eller halskæde der støtter forskning i kvinders hjerter. Eller se de andre lækre varer der støtter en god sag.
|
|
|
Tv-spot med en kendt dansker - husk at skrue op for lyden på din computer.
|
|
|
Se syv små film om kvinder og hjertekarsygdomme med tv-læge Peter Qvortrup Geisling. Her kan du få mere at vide om symptomer, genoptræning, forskning, behandling og hvad du selv kan gøre for at forebygge hjertekarsygdom.
|
|
|
|
|
Hent en Elsk hjertet signatur, som du kan vedhæfte på dine mails.
|
|