Forskning i kvinder og hjertekarsygdom

Afsluttede projekter

Kvinder ringer ikke 112
Kvinder med symptomer på blodprop i hjertet tøver med at foretage alarmopkald. Det skyldes bl.a. kvindernes manglende kendskab til symptomerne. Projektet konkluderer, at det fortsat er nødvendigt at informere om kvinders symptomer på blodprop.
Margrethe Herning, Gentofte Hospital.

Kvinder bliver ikke undersøgt
Sandsynligheden for at få en grundig undersøgelse af hjertet efter en blodprop er 20 procent mindre hos kvinder end hos mænd. Projektet har været med til at afdække forskelsbehandlingen af kvinder og mænd og påpege, at lægerne skal være bedre til at undersøge kvinders hjerte, så årsag til blodproppen kan afdækkes og effektiv behandling om muligt indledes. Læs også artiklen Kvinder i udkantsområdet svigtes side xx
Anders Hvelplund, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Når blodet fortyndes
Patienter, som har haft en blodprop i hjertet, bliver behandlet med blodfortyndende medicin for at forebygge nye blodpropper. Jo flere blodfortyndende midler, man får samtidig, jo større er risikoen for at blive indlagt med en blødning. Blodfortyndende behandling bør tilrettelægges nøje. Det gælder især behandlinger med kombinationen vitamin k antagonister og clopidogrel.
Rikke Sørensen, Gentofte Hospital.

Delvis afsluttede projekter

Udbrændte kvinder får blodprop
Udbrændte kvinder har større risiko for at få blodprop i hjernen end kvinder, der ikke er udbrændt. Den samme tendens ses ikke hos mænd. Der er sammenhæng mellem alvorlige hændelser i barndom og voksenliv og udvikling af blodprop i hjernen hos begge køn. Der er ikke en tilsvarende sammenhæng for udvikling af blodprop i hjertet. Projektets anden del ser på psykosociale faktorers betydning for forløb af hjertekarsygdom med fokus på kønsforskel. Resultaterne er endnu ikke publiceret.
Henriette Petersen, Bispebjerg Hospital.

Svigtes kvinder med hjertesvigt?
Ved at dykke ned i Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) for hjertesvigt har projektet afklaret, at kvaliteten i diagnosticering og behandling af hjertesvigt er forbedret. Noget tyder på, at der er højere dødelighed hos kvinder, som får konstateret hjertesvigt, end hos mænd. Det kan skyldes, at kvinderne får sygdommen ca. 10 år senere end mænd og i den alder har flere andre sygdomme at slås med. Projektet ser nu på, om der er forskel på kvinder og mænd med hensyn til diagnostik, behandling, årsag til sygdommen og prognose, og om der er sammenhæng mellem kvalitet af behandling og prognose bl.a. ud fra ca. 700 patientjournaler.
Anne Nakano, Århus Universitetshospital.

Stress gennem livet
Der er kun en svag sammenhæng mellem et stresset liv med fx alvorlige hændelser og konflikter gennem barndommen, som voksen eller på arbejdet og risikoen for at få hjertesygdom. Men kvinder, der i barndommen har været anbragt uden for hjemmet, har en øget risiko for hjertesygdom, mens mænd har en mindre risiko.
Ingelise Andersen, Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Kvalitet i behandling af apopleksi
Høj kvalitet i behandlingen og pleje af patienter med apopleksi giver færre medicinske komplikationer som fx lungebetændelse, urinvejsfunktion, liggesår eller blodpropper i ben eller lunger under indlæggelsen. I sidste del af studiet undersøges, hvad køn, alder, sværhedsgrad af apopleksien og anden sygdom betyder for udvikling af medicinske komplikationer. Resultaterne kan føre til en mere målrettet behandling af patienter med apopleksi.
Annette Ingeman, Århus Universitetshospital.

Igangværende projekter

Kvinder tager fortsat hormoner
I otte år har lægerne anbefalet, at kvinder der får en blodprop i hjertet, ophører med at tage hormoner. Projektet viser, at det kun er sket i ringe grad, og næste skridt er en vurdering af, om det har betydning for risikoen for at få en ny blodprop eller dø.
Ditte-Marie Bretler, Gentofte Hospital.

Forhøjet blodtryk hos Turner-piger
Kvinder med kromosomdefekten Turner syndrom har øget risiko for tidlig død. Mere end halvdelen af overdødeligheden skyldes hjertekarsygdom. Halvdelen af kvinderne har forhøjet blodtryk. Studiet sammenligner den nu anbefalede behandling af for højt blodtryk med en mere effektiv behandling i håb om at kunne forbedre kvindernes levetid og livskvalitet.
Kristian Havmand Mortensen, Århus Universitetshospital.

Mere målrettet behandling
Undersøgelser tyder på at kvinder med vedvarende brystsmerter mistænkt for stabil hjertekarsygdom, men uden betydelige forsnævringer på kranspulsårerne, indlægges på hospital hyppigere end mænd og har en dårligere prognose. Hvis danske data kan bekræfte dette, understøtter det behovet for en bedre håndtering af denne hidtil noget oversete patientgruppe. På længere sigt er målet en bedre karakterisering og risikovurdering og et målrettet behandlingstilbud.
Lasse Jespersen, Bispebjerg Hospital.

Kvinder og ICD
Der er kun lidt viden om, hvordan kvinder reagerer på at få en ICD, og om de har de samme fordele af ICD’en som mænd. Projekter har fokus på angst, depression og livskvalitet. Det forventes at resultaterne fra projektet kan være med til at optimere behandlingen for kvinder med en ICD.
Mogens Lytken Larsen, Odense Universitetshospital.

Risici ved p-piller
Projektet er den første undersøgelse af risikoen for blodprop i hjertet ved brug af p-piller i en hel nation af kvinder. Det bidrager også med vigtige brikker i forståelse af risici for blodprop og blødning i hjernen ved brug af hormoner i overgangsalderen og afdækker, om andre måder at indtage hormoner på og andre typer og doser kan nedsætte risikoen for hjerneblødning og blodprop i hjernen.
Ellen Christine Leth Løkkegaard, Hillerød Hospital.

Fører kvindelivet til hjertekarsygdom?
Spiller hidtil oversete belastninger i kvinders liv, fx arbejdsbyrden i hjemmet, bekymringer over børn eller ægteskabelige problemer en rolle i udviklingen af hjertesygdom, og hvilke psykologiske og fysiologiske mekanismer kan forklare denne sammenhæng? Undersøgelsen skaffer viden om sammenhængen mellem psykosociale belastninger og hjertesygdom og forudsætning for at etablere et relevant mål for psykosocial belastning for kvinder. Denne viden er central for at forebygge hjertesygdom blandt kvinder.
Naja Hulvej Rod, Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Sukkersyge og åreforkalkning
Projektetet undersøger betydningen af sukkersyge, insulinbehandling (blodsukkerkontrol) og køn for udvikling af farlig åreforkalkning i hjertets kranspulsårer i en minigrisemodel.
Erling Falk, Skejby Sygehus